Ællinger

daggammel ælling

Frilandsgaardens Aellinger

Dansk fremavlet kødraceand, fremkommet gennem krydsninger af de bedste slagteracer. Ællingerne er livlige og hårdføre af vækst, lette at opdrætte og kan under optimale forhold bringes i god slagtestand i 7 - 8 ugers alderen. Ænderne kan slagtes på 7 - 14 eller 19 uger

7 - ugers anden, den såkaldte papand, er den man finder i frysediskene hos de store supermarkedskæder. Vælger man at producere 7 ugers ænder skal man kunne give ænderne optimale opdrætsbetingelser, da man ellers får for lidt ud af det. Her må man regne med et foderforbrug på ca. 10 kg. pr. and.

14 - ugers anden, er den and som de fleste småproducenter producerer. Ved at lade anden gå 14 uger får man et bedre færdigt produkt, med en god kødkvalitet.Her regnes et foderforbrug på ca. 21 kg. pr. and.

19 - ugers anden er lidt problematisk at producere, da man risikerer at ænderne bliver kønsmodne. Sker det begynder ænderne at parre sig og så risikerer man slagteænder på ca. 2 kg. Man får ikke en større and ved at lade den gå det længere tid, men man får en and med en fantastisk kødkvalitet og en god andesmag. Foderforbruget er her ca. 30 kg. pr. and.

Racen opnår en slagtevægt på ca. 3,0 - 4,0 kg. ved en opdrætstid på 14 uger.

Ællinger kan leveres som daggamle eller startede fra primo Maj til medio September.

Hvid and



 Tilbage